Politiken Books Historie

Før i tiden var der noget, der hed Politiken Books. Men siden 1. juli 2019 har Politiken Books været en del af Saxo.com. Men hvorfor lagde man så de to ting sammen? Saxo har jo eksisteret i mange år for sig selv, men siden årsskiftet til 2019 har både Politiken Books og Saxo.com været en del af JP/Politikens Hus, hvilket gjorde det oplagt for mediekoncernen at sammenlægge de to satsninger, der havde på området for digitale bøger, herunder både lydbøger og e-bøger. Og her valgte man så fra koncernes side at satse på Saxo.com som navnet for den samlede digitale bogoplevelse i stedet for Politiken Books.

Var du medlem af Politiken Books, ville din konto automatisk blive en del af Saxo.com. Du skulle dog have et premium abonnement på Saxo.com for at få adgang til alle deres titler. En af de mange fordele ved at lægge de to medier sammen var, at deres udvalg af bøger blev enormt. Både Politiken Books og Saxo.com havde i forvejen gode udvalg af bøger, men efter sammenlægningen kunne kunder og abonnenter nyde godt af mange flere både lydbøger og e-bøger på deres digitale enheder. Det lagde du sikkert selv mærke til, hvis du var en af dem, der endte med at rykke med fra Politiken Books over til Saxo.com.

Og hvad byder fremtiden så på for det nye Saxo.com? Jo, der er jo efterhånden kommet hård konkurrence på markedet med platforme som Mofibo, Nextory, Chapter, Bookbeat og hvad der nu ellers er derude. Saxo har dog også hele det fysiske salg af bøger med sig, men de kæmper en hård kamp for at følge med på det store marked for lydbøger og e-bøger, som må siges at være et marked i rivende udvikling lige nu. Det skal nok blive spændende at se, hvad der sker på det område i de kommende år.